Ved dommen af 23. januar 2006 i sag 356/2004 lagde Højesteret følgende af DIFO og 
deres daværende advokat - nu højesteretsdommer - Jon Stokholms oplysninger og 
anbringender til grund som præmis: 

- at den USA-baserede organisation ICANN havde uddelegeret rettigheder og 
kompetencer og mandat til DIFO til at styre det danske navnerum på Internettet og 
til at vedtage regler med bindende virkning for bl.a. DMS. 

- at ICANN administreres i henhold til aftalememorandummet af 25. november 
1998 mellem det amerikanske handelsministerium og ICANN, og at det fremgår direkte 
af dette aftalememorandum, at det er muligt at opstille nærmere regler, der rækker 
ud over regler af mere teknisk karakter.

- at »DIFO administrerer domænenavnsdatabasen i Danmark efter aftale med ICANN,
hvilket indebærer, at DIFO har en faktisk position for så vidt angår udbud og salg af
domænenavne under landekodedomænet .dk.«    

- at tildelingen af domænenavnet co.dk har karakter af en aftale indgået mellem 
DMS og Foreningen af Internet Leverandører (FIL).
 
- at DIFO havde overtaget foreningen FILs kundeportefølje og de aftaler foreningen
FIL havde indgået med domænenavneregistranterne, herunder aftaler med DMS.

- at DMS’ rettigheder udledes i henhold til en aftale indgået mellem DMS og DIFO. 

- at DIFO til DMS leverede brugsretten til Internettet, og såfremt DMS ikke 
opfyldte eller kunne indgå på DIFO’s betingelser, kunne DIFO fratage DMS brugsretten 
til Internettet.

- at der var tale om en tidsbegrænset serviceydelse fra DIFO’s side til DMS.

-  at DIFO kunne sidestilles med et el-selskab, f.eks. Dong Energy A/S, der 
leverer elektricitet til sine kunder, og at DIFO havde indgået masseaftaler 
med domæneregistranterne under .dk topdomænet, herunder DMS.

- at DIFO var berettiget til at foretage ændringer i vilkårene for aftalen, idet DIFO’s 
ændringer i vilkårene svarer til et elektricitetsværks ændringer af dets vilkår i forbindelse 
med overgang fra jævnstrøm til vekselstrøm, jf. UfR 1952.289H.

DMS’ ansøgning om ekstraordinær genoptagelse af sagen er begrundet med, at det er 
kommet for dagen, at samtlige af ovennævnte oplysninger og anbringender om 
påståede rettigheder og kompetencer fra ICANN, samt påstået overtagelse af 
foreningen FILs kundeportefølje og FILs aftaler med domæneregistranter mv., 
som Højesteret havde lagt til grund for dommen af 23. januar 2006 i sag 356/2004, 
var ganske urigtige og det pure opspind.

ICANN har aldrig tildelt DIFO juridiske rettigheder eller kompetencer eller mandat, 
og har slet ikke tildelt DIFO nogen opgaver, særligt ikke den påståede opgave med at styre 
det danske navnerum på Internettet. ICANN bestemmer ikke over det danske navnerum 
på Internettet, og ICANN’s evt. opgaver til DIFO er alene en sag mellem DIFO og ICANN.

DIFO har aldrig indgået den usandfærdigt påståede aftale med ICANN.

Foreningen FIL var en brancheforeningen, og havde ingen domænekundeportefølje, 
og har ikke overdraget nogen kundeportefølje til DIFO.

Tildelingen af domænenavnet co.dk havde ikke karakter af en aftale indgået mellem 
DMS og foreningen FIL.

DMS har ikke indgået nogen aftale med DIFO.

Dommen er opnået på et åbenbart forkert grundlag og er derfor helt uacceptabel. 
En sådan dom, som er opnået ved en forsætlig retskrænkelse ved afgivelse af falske 
oplysninger mv. burde ikke stå ved magt. 

Dokumenter
1) DMS’ ansøgning af 18. marts 2010 om genoptagelse af Højesterets dom af 23. januar 2006 i sag 356/2004 (UfR 2006.1189) mellem DMS og DIFO. 2) DIFO’s indsigelse af 18. marts 2010 mod genoptagelse af Højesterets dom af 23. januar 2006 i sag 356/2004 (UfR 2006.1189) mellem DMS og DIFO. 3) DMS’ notat af 16. marts 2010 vedr. dommerinhabilitet ved Højesteret. 4) DMS’ telefaxskrivelse af 29. marts 2010 til Højesteret vedr. dommerinhabilitet og ugyldige afgørelser. 5) Højesterets kendelse af 30. marts 2010 vedr. dommerinhabilitet ved Højesteret. 6) DIFO og DK Hostmaster A/S’ påstandsdokument af 25. marts 2010 til Højesteret. Her gentager DIFO og DK Hostmaster A/S deres tilståelse ved Sø- og Handelsretten om ikke at have fået deres tidligere påståede rettigheder og kompetencer fra ICANN. DIFO og DK Hostmaster A/S har anført, at hjemlen til DIFO’s påståede rettigheder og kompetencer i forhold til domænenavne under .dk ikke findes i en delegation af juridisk rettighed/kompetence fra ICANN, men at hjemlen i stedet skulle findes i et selvreguleringsprincip oprettet på baggrund af Forskningsministeriets forslag til ISP’erne om at udforme et Memorandum of Understanding der skulle afspejle et slags branchekodeks, jf. Forskningsministeriets brev af 8. juli 1998 til brancheforeningen FIL vedr. »omorganisering af den danske hostmaster-funktion« og ministeriets retningslinjer af 7. juli 1998 vedr. »Rammeaftale/MoU om hostmaster-funktionen og om ISP’ernes administration af adresser/domænenavne« DIFO’s ydelse i henhold til selvreguleringsprincippet var at stille et logo til rådighed for ISP'ere der overholder DIFO’s kodeks og etiske normer. Logo’et skulle signalere brancheetik, fair play og generelt god forretningsskik. DIFO kunne derefter sanktionere ISP’ere der måtte overtræde regelsættet ved at fratage dem retten til at anvende logoet i forbindelse med deres markedsføring. (Se IDMoU redaktionskomiteens invitation af 24. marts 1999). 7) Forskningsministeriets brev af 8. juli 1998 til brancheforeningen FIL vedr. »omorganisering af den danske hostmaster-funktion«, med et bilag af 7. juli 1998 vedr. »Rammeaftale/MoU om hostmaster-funktionen og om ISP’ernes administration af adresser/domænenavne« 8) IDMoU redaktionskomiteens invitation af 24. marts 1999 / DIFO- stifterkredsens invitation til IDMoU-99 høring med henblik på stiftelse af DIFO. DIFO’s ydelse i henhold til selvreguleringsprincippet var at stille et logo til rådighed for ISP'ere der overholder DIFO’s kodeks og etiske normer. Logo’et skulle signalere brancheetik, fair play og generelt god forretningsskik. DIFO kunne derefter sanktionere ISP’ere der måtte overtræde regelsættet ved at fratage dem retten til at anvende logoet i forbindelse med deres markedsføring. 9) Sø- og Handelsrettens dom af 27. juni 2008 i sag V-34-06, med DMS’ bemærkninger. 10) Højesterets dom af 23. januar 2006 i sag 256/2004 (UfR 2006.1189) om, at DIFO havde fået sine påståede rettigheder og kompetencer fra ICANN. (Med DMS’ bemærkninger.) 11) DK Hostmaster A/S’ besvarelse af ofte stillede spørgsmål, hvor DK Hostmaster A/S bl.a. besvarer spørgsmålet »Hvordan har DK Hostmaster A/S fået retten til .dk – og hvor kommer denne ret fra?« ved at henvise til aftalememorandummet af 25. november 1998 mellem det amerikanske handelsministerium og ICANN, og til en påstået afgørelse fra ICANN i februar 2000 om at DIFO skulle indtræde som »registrant (indehaver)« for .dk, hvorefter DIFO indsatte DK Hostmaster A/S »som administrator af DIFO’s rettigheder.« (Med DMS’ bemærkninger). 12) DIFO’s driftsoverenskomster med eget selskab, DK Hostmaster A/S. Byggede på, at DIFO afledte sine påståede rettigheder/kompetencer fra ICANN, og at DIFO har videredelegeret sine påståede rettigheder/kompetencer til DK Hostmaster A/S mod betaling af licensafgifter og overholdelse af bestemmelser fastsat af DIFO. Driftsoverenskomsterne er underskrevet af de samme personer for såvel DK Hostmaster A/S som for DIFO. 13) DIFO’s foreløbige svarskrift i Sø- og Handelsrettens sag V-95-02 (Højesteretssag 356/2004) Her gjorde DIFO gældende at have fået sine påståede rettigheder og kompetence fra ICANN, fra hvem DIFO mente at have »fået tildelt opgaven med at styre det danske navnerum på Internettet« og at »den virksomhed, som DIFO udøver, er udtryk for koncessionslignende ordning«, og at »DIFO’s kompetence bygger nu på et utvivlsomt, koncessionslignende retsgrundlag« 14) DIFO’s endelige svarskrift i Sø- og Handelsrettens sag V-95-02 (Højesteretssag 356/2004), hvor DIFO bl.a. har anført følgende: »sagsøgte [DIFO] administrerer domænenavnsdatabasen i Danmark efter aftale med ICANN, hvilket indebærer, at sagsøgte [DIFO] har en faktisk position for så vidt angår udbud og salg af domænenavne under landekodedomænet .dk.« 15) Advokat/Højesteretsdommer Jon Stokholms ansøgning til Procesbevillingsnævnet. Her anfører højesteretsdommeren følgende: »DIFO står for registreringer af domænenavne under det såkaldte top-level-domæne, nemlig landekoden ”.dk” som DIFO har fået tildelt af ICANN… De organisationer [DIFO og DK Hostmaster A/S], der afleder deres kompetence fra ICANN, besidder således alene en faktisk kompetence, som igen er afledt at ICANN´s faktiske kompetence, og denne position berettiger dem til at fastsætte regler i forbindelse med deres administration af Internettet. Internettet kan som udgangspunkt bruges af alle, men omvendt kan ingen hævde krav på en ret til at benytte Internettet, medmindre ICANN og/eller nationale organisationer [DIFO og DK Hostmaster A/S] har påtaget sig en sådan forpligtelse; og adgangen til Internettet sker på de vilkår, på hvilke den relevante organisation [DIFO] tilsteder adgang. Kan man ikke lide disse vilkår, kan man afstå fra at benytte sig heraf. « 16) DIFO’s pressemeddelelse om procesbevillingsnævnets afslag vedrørende .co.dk. og "den særlige ekspropriationsbestemmelse" i DIFOs regler 17) DIFO’s ansøgning til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til anke af sagsomkostninger. Her anfører DIFO at udlede sine påståede rettigheder og kompetencer af ICANNs aftalememorandum med USA’s regering. 18) Uddrag af Videnskabsministeriets høringsnotat vedr. domæneudvalgets forslag til lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark (med DMS’ bemærkninger). 19) Uddrag af af betænkning nr. 1450 om administration af domænenavne i Danmark (med DMS’ bemærkninger).