Tildelingen af nationale domæner på Internettet er først og fremmest
en ren teknisk opgave, som reelt foregår på få computere. 
Meget mere er der ikke i det. 

Det globale Internet styres af USA’s regering. VeriSign Inc. i USA 
er hostmaster for domænenavnesystemets rod-server, hvor samtlige 
topdomænenavne på Internettet, herunder det danske topdomæne .dk, 
er oprettet. 

For at blive hostmaster for et landekodedomæne og få de relevante 
navneservere registreret hos VeriSign Inc. i USA, skal organisationen 
ICANN i USA undersøge den potentielle hostmasters forhold. 
Derefter rapporteres til Handelsministeriet i USA, som efterfølgende 
evt. giver grønt lys til VeriSign Inc. 

DIFO’s datterselskab DK Hostmaster A/S står i dag som hostmaster for 
de danske navneservere registreret i domænenavnesystemets rod-server 
hos VeriSign Inc. i USA.


DIFO ville mere end teknik – meget mere
Oprindeligt i 1987 stod Keld Christensen fra foreningen DKUUG for denne 
ganske enkle tekniske opgave. 
Først i 1996 overdrog vedkommende opgaven til Tele Danmark. 
Dog var der en gruppe firmaer i Foreningen af Internetleverandører (FIL), 
der påberåbte sig samme ret til denne hostmasteropgave. 
Tele Danmark indgik nødtvunget en hostmasteraftale med FIL. 

Gennemsigtigheden af Tele Danmarks regnskaber i forhold til hostmasteropgaven 
lod imidlertid noget tilbage at ønske. Det mente i hvert fald fremtrædende 
medlemmer af FIL, der ønskede at fjerne hostmasteropgaven fra Tele Danmark. 

Det lykkedes med politisk hjælp fra Forskningsministeriet. Herefter var vejen 
banet for DIFOs overtagelse af Tele Danmarks position i år 1999/2000.

Vigtigt er, at hverken VeriSign Inc. eller ICANN i USA på noget tidspunkt 
har givet Keld Christensen eller Tele Danmark eller DIFO eller andre nogle 
særlige juridiske rettigheder i forhold til de danske domænenavne. 

Det er som sagt en ren teknisk opgave at passe landekodedomænets navneservere 
registreret i domænenavnesystemets rod-server hos VeriSign i USA.

Hvad de enkelte domænenavns-firmaer indgår af aftaler med deres kunder er 
en sag mellem firmaet og kunden, uafhængigt af den teknisk formidlende tredjepart. 
At det kan være en særdeles indbringende forretning at opkræve årlige gebyrer 
per domænenavn for den tekniske udbyder er en anden sag.

DIFO var i begyndelsen en 10-mands forening med Mads Bryde Andersen i front.  
Problematisk var, at personkredsen i DIFO straks mente at have modtaget 
juridiske rettigheder og kompetencer fra ICANN i USA til at fastsætte regler, 
der rækker ud over regler af mere teknisk karakter.  

DIFO mente sågar allerede kort tid efter overtagelsen af Tele Danmarks position 
at have ret til at inddrage allerede registrerede domænenavne. 
Firmaer og private købte ikke længere danske domænenavne, de lånte dem af DIFO, 
og sådan forholder det sig stadigvæk.

DIFO vil inddrage internetdomænet .co.dk

Antallet af nyregistrerede domænenavne eksploderer efterhånden i takt med 
Internettets sejrsgang, og det årlige gebyr per domænenavn bliver en 
guldgrube for DIFO.

Allerede i år 2000 blev Digital Marketing Support ApS (DMS) kontaktet af 
DIFOs ledelse. DMS havde i 1997 registreret domænenavnet co.dk. 
DIFO ønskede at inddrage domænenavnet, da de selv ville reserve domænet 
til fremtidig brug.

Bogstaverne Co står for company og bruges som internetadresse for de fleste 
engelske virksomheder, som for eksempel i internetadressen www.lloyd.co.uk. 
Også i mange andre lande bruges modellen.

DMS ønskede ikke frivilligt at afgive internetadressen co.dk  til DIFO. 
DIFO havde dog ingen juridisk ret til at inddrage domænenavnet. Dette fastslås 
i hvert fald i en Landsretsdom i 2002, men omstødes efterfølgende i Højesteret 
med begrundelsen, at ICANN i USA havde tildelt DIFO særlige juridiske rettigheder, 
og at DIFO havde overtaget foreningen FILs kundeportefølje.

Højesteret anerkender DIFOs særlige ret fra USA. 
Dansk domænelov vedtages 

Højesteret indrømmer altså i 2006 DIFO det privilegium at have modtaget 
en særlig juridisk ret fra det amerikanske ICANN til at regulere dansk 
domænevirksomhed. En ret, der rækker udover den rent tekniske opgave.

Året før, i 2005 vedtages oven i købet en dansk domænelov. I domæneloven 
cementeres DIFOs påståede jurdiske rettigheder fra ICANN.  
Ved Højesteretsdommen i 2006 henvises der til denne til lejligheden 
fabrikerede lov.

Domæneloven blev formuleret af et særligt nedsat udvalg. Det bestod af 
blandt andre DIFOs Formand, Mads Bryde Andersen og  DIFOs tidligere advokat, 
nu Højesteretsdommer, Jon Stokholm.

I domæneloven overdrages de reelt ikke-eksisterende rettigheder fra 
ICANN i USA til den danske stat. 
Senest har en skræddersyet udbudsrunde dog ganske forudsigeligt tildelt 
netop DIFO retten til fortsat at administrere og reglementere de danske domæner. 
  
DMS er af den opfattelse, at Jon Stokholm og Mads Bryde Andersen i den 
anledning bevidst har ført det danske Folketing bag lyset ved at lægge 
de beviseligt ikke-eksisterende juridiske rettigheder fra ICANN i USA 
til grund for domæneloven. Og ved med hjemmel i domæneloven at have tildelt 
DIFO disse juridiske rettigheder gennem en illusorisk udbudsrunde.


2008 - DIFO bekender aldrig at have fået juridiske rettigheder eller 
kompetencer fra ICANN i USA 

DMS lægger i 2008 på ny sag an mod DIFO i Sø og Handelsretten. DIFO skal en 
gang for alle stilles til regnskab for, om de reelt har modtaget nogen form 
for særligt vidtgående ret fra ICANN i USA til at bestyre dansk domænevirksomhed, 
som de har bedyret. 

Svaret falder i dommen efter massiv bevisførelse fra DMS, hvor DIFO nødtvunget 
tilkendegiver, at det er pure opsind. De tilkendegiver klart ikke at have modtaget 
juridiske rettigheder eller kompetencer fra ICANN i USA  til at styre det danske 
navnerum på Internettet.

DIFO beholdte og solgte over 500 inddragede domænenavne fra DMS

DIFO gør brug af forskellige metoder til at inddrage allerede registrerede 
domænenavne. Det erfarede DMS i 2002, da DMS fik flere danske domænenavne 
konfiskeret.DMS er i 2002 i besiddelse af en attraktiv domænenavnsportefølje.
For hvert domænenavn betales et gebyr til DK Hostmaster A/S for pasning af 
navneserverne registreret i domænenavnesystemets rod hos VeriSign Inc. i USA. 

En faktura i 2002 får imidlertid DMS til at spærre øjnene op. Der er tilføjet 
en sætning: »Når De eller Deres fuldmægtig betaler dette/disse årsgebyr(er), 
anerkender De foreningen Dansk Internet Forum, Klagenævnet for Domænenavne 
og de regler, der gælder for domænenavne under .DK og som udstedes af 
Dansk Internet Forum«, lyder det pludseligt.

Sætningen er som skræddersyet til DMS, der netop ikke anerkender, 
at DIFO har denne ret. En juridisk fælde, for havde DMS i 2002 betalt 
domæneafgiften med den nye tilføjelse, havde de pludseligt samtidigt anerkendt 
DIFOs selverklærede beføjelser og den i 2002 verserende sag om det 
særlige co.dk domæne ville være tabt.

Herefter skete følgende. DMS betalte ikke. Der bliver ført sag i byretten. 
DMS taber. Der bliver ført sag i Landsretten. DMS vinder. 
Landsretten fastslår, at DMS har en immateriel ejendomsret til samtlige 
af sine danske domænenavne. 
DIFO ansøger om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at bringe 
sagen for Højestereret, men fik afslag. 

Ikke desto mindre beholder DIFO alle konfiskerede domænenavne og står 
selv som retmæssig ejer. I de efterfølgende år sælges hovedparten af domænenavnene,
bl.a. på auktion til ca. kr. 15.000 per navn. 

Status på DIFO-Sagen 

Alle parter i sagerne, dvs. DMS, DIFO og DK Hostmaster, er nu enige om, 
at ICANN hverken har delegeret eller overdraget de påståede juridiske rettigheder 
og kompetencer til DIFO (eller den danske stat). 

I april 2010 tager Højesteret stilling til, om Højesteretsdommen fra 2006, 
der stadfæster DIFOs juridiske rettigheder fra ICANN, var korrekt. 

Højesteret skal ligeledes tage stilling til, hvorvidt domæneloven fra 2005 
er baseret på korrekte oplysninger, og om loven er i overensstemmelse med 
Grundloven og Den Europæiske Menneskerettigheds Konventions bestemmelser. 
Samtidig påbegyndes primo 2010 en erstatningssag om de over 500 konfiskerede 
domænenavne.  

Dette er status på DIFO-Sagen. Spørgsmålet er, om danske firmaer, der udbyder 
danske internetdomæner, også fremover skal finde sig i, at deres kunder 
modtager opkrævninger direkte fra DIFO/DK Hostmaster A/S, som allernådigst 
har udlånt nogle internetadresser mod behørigt licensafgifter og med 
ikke-eksisterende juridiske rettigheder som forretningsgrundlag. 

Læg dertil den konstante trussel hængende over hovedet, at domænet når 
som helst kan blive inddraget, især hvis det er en god forretningside.

DMS’ anbefaling 
DMS anbefaler, at Internetudbyderne samarbejder for at få flyttet  
Hostmasteropgaven til Uni-C til drift sammen med DIXen.